Sognehuset

Storegade 93 var tidligere et bageri,men i 1972 erhvervede kirken huset, som blev midlertidigt indrettet til Sognehus med kontor, mødelokaler mv. samt lejligheder på 1. og 2. sal.

I 1996 blev den store mødesal ombygget til en moderne bygning med stort modelokale, konfirmandlokale, køkken, toiletter mv. I 2008 blev forbygningen renoveret, således at hele huset nu bruges af kirken. Her findes kirkekontor og kontorer for medarbejderene, ligesom også Haderslev Domprovstis kontor findes her.

Sognehuset bruges til mange formål, og der er mange aktiviteter, både i kirkeligt og i frivilligt regi, som har til huse her.