Den NY-renoverede GAMLE altertavle i Gl. Haderslev Kirke

I forbindelse med renoveringen af Gl. Haderslev Kirke i 2018, blev den gamle altertavle restaureret og ophængt på korets nordvæg. Den blev flyttet hertil fra tårnrummet lige over hvælvingerne, det såkaldte første dæk. Her havde den hængt siden sakristiet blev ombygget i 1983, hvor den var "blevet til overs" idet sakristiet blev ombygget til præsteværelse, dåbsværelse mv.

Altertavlens historie er i korte træk følgende:

Vi er ikke vidende om, hvad der har været alterprydelse i middelalderen. Efter reformationen blev der i flere kirker opsat nye altertavler, da der efter borgerkrige mv. var blevet råd til at forsyne kirkerne med nyt, protestantisk inventar. Sådan blev der også her opsat en renæssancealtertavle i begyndelsen af 1600-tallet. Vi kender ikke snedkerens navn, men den er håndværks- og stilmæssigt af samme slags som flere andre i det nuværende Haderslev Domprovsti.
I 1744 var der en enke, Anna Sohlis, der betalte for alterets opmaling. I den forbindelse udskiftedes det oprindelige alterbillede med det nuværende, der har nadveren som motiv. Billedet er sikkert malet af en lokal maler, men dog næppe den samme Johs. Stenzler, der har malet alterbillederne efter samme italienske oplæg i Maugstrup (år ?), Åstrup (1767) og i Hoptrup kirker (1773).

I 1800 tallets begyndelse fulgte en ny bemaling af rammeværket i tidens mode. Her er det især søjlerne, der blev bemalet som den lysende hvide Carrarra-marmor, der takket være Thorvaldsen var blevet populær i 1800-tallets første halvdel. Mens der findes flere eksempler på altertavler med samme rammeværk og maleri, eksisterer der nu kun få eksempler på denne dengang så elskede, hvid-grå marmorering. Det er noget af det, som er med til at give den gamle altertavle en særlig kunsthistorisk værdi.

Omkring 1900 – sikkert i forbindelse med en istandsættelse, som kulminerede med, at tårnet blev forhøjet i 1911 – blev altertavlen fjernet og erstattet af et vægmaleri på øst væggen af koret med motivet: Jerusalem fra Oliebjerget. Desuden fik alteret tilføjet et stort fabriksfremstillet støbejernskrucifiks. Indtil ombygningen af sakristiet i 1983 hang den gamle altertavle her, i det nuværende dåbsværelse.

I 1926 blev apsis opført, og dermed forsvandt vægmaleriet, som dog kan ses på gamle fotos. Krucifikset blev bevaret, som det også kan ses på fotos, men det og alterpartiet var af en så ringe værdi, at da kirken skulle gennemgå en større og tiltrængt renovering i 1950-erne, blev de to apsis vinduer lukket og hvælvingen bemalet af Hjalte Skovgaard med motiv fra Johannes Åbenbaring. I forbindelse med denne restaurering blev støbejernskrucifikset ophængt i kapellet i sakristi-tilbygningen fra 1878. I 1983 blev det nye kapel ved indgangen til kirkegården opført, men det fik et mindre trækrucifiks, mens støbejernskrucifikset nu blot opbevares indtil videre.

I forbindelse med restaureringen af kirken i 2018 fandt Nationalmuseet, at ”det har tydeligvis været et inventarstykke, der efter at have mistet sin funktion som alterprydelse er blevet til noget, der bare har skullet opbevares”. Man bemærker også, at ”altertavlen er i ringe og ustabil bevaringstilstand, og at der er et stort og aktuelt behov for snarest at blive konserveret”. Man afslutter med at fremhæve, at ”denne tavle vil efter en restaurering ikke alene kunne blive et historisk, men også et æstetisk værdifuldt tilskud til det smukke og velbesøgte kirkerum.
Efter at konserveringen og de dermed forbundne undersøgelser og registreringer er færdiggjorte, er den gamle altertavle nu igen kommet ned i kirkerummet og placeret på nordvæggen af koret. Her vil den være synlig for alle de altergæster, der deltager i nadveren, som Jesus på billedet indstifter.

Thorkild Sørensen, marts 2019  

Kilder: Danmarks Kirker, Haderslev Amt (Nationalmuseet 1954) og korrespondance mellem menighedsrådet og Nationalmuseet i forbindelse med den netop afsluttede restaurering.

Det rensede midterfelt på den gamle altertavle.