Kirkens messehageler

Gl. Haderslev Kirke råder over messehageler i alle kirkeårets liturgiske farver: grøn, hvid, violet, rød. Messehagelerne bruges her i kirken normalt kun ved nadverhandlingen. De ses her med for- og bagside:

Den grønne hagel er den, der bruges oftest, nemlig i Hellig tre Konger-tiden og den lange Trinitatistid fra Pinse til Advent.
Den violette hagel bruges i advents og fastetiden, som er forberedelsestider til de store højtider jul og påske.
Den hvide hagel bruges på kirkens festdage: Juledagene, Påskedagene og tiden mellem Påske og Pinse.
Den røde hagel: Rød er blodets og Helligåndens farve, så den bruges kun 2. juledag (Sankt Stefans Dag) og på de to Pinsedage. Det betyder, at den kun skal bruges tre dage om året.

Koret bruger også de liturgiske farver

Gl. Haderslev Kirkes pigekor benytter en enkel overtrækskjortel i en neutral farve. Så markeres søndagens liturgiske farve af et halsklæde i den pågældende farve. Det gør, at når koret i koråbningen, bliver der sammenhæng med præstens messehagel. Her ses koret med tre forskellige liturgiske farver i tørklædet.

Præstekjolen

Den sorte præstekjole med den hvide pibekrave går tilbage til den almindelige borgerdragt fra renæssancen (15-1600-tallet). Den blev embedsdragt for folkekirkens præster. Det hænger sammen med Luthers synspunkt, at præsten skulle bære den samme dragt som borgerne i menigheden, og derfor blev den almindelige borgerdragt valgt.
Det har så været præsternes påklædning lige siden, bortset fra en periode under pietismen (slutningen af 1700-tallet), hvor den tyske skik med brug af hvid krave med to flipper, de såkaldte "mosestavler" kom på mode. Den skik fortsatte i Tyskland og var derfor en bestanddel af præsternes dragt fra 1864 til 1920. Derfor bærer de tre første præster på foto-rækken i præsteværelset denne krave. I Danmark gik man tilbage til pibekraven omkring 1820. Det er dog ikke muligt at trække en skarp grænse mellem danske og tyske præstedragter, idet f.eks. præsterne i Lübeck i dag bærer pibekrave.

Præstekjolen (ornatet) bæres ved gudstjenester og kirkelige handlinger, og den kan endvidere benyttes repræsentativt. Præstekjolen viser desuden, at præsten er en del af en lang tradition og har en tjeneste og et embede at udføre, og at privatpersonen træder i baggrunden.
Den egentlige præstedragt er den hvide klædning, som bæres under messehagelen: Alba. Den er i forskellige variationer fælles for mange kirkesamfund. Derfor er det også denne hvide dragt, præsterne bærer oven på den sorte embedsdragt ved ordinationen.
Desuden findes en præsteskjorte, normalt sort, med et hvidt bånd i kraven - i folkemunde: "Vorherres hundehalsbånd", som præster kan bære til daglig eller under præstekjolen. Den bæres f.eks. på præsteportrætterne af Morten Larsen og Dennis Voss Steensgaard.

På billedet nedenfor ses de fire personer ved genindvielsen 24/2 2019:
Christa Hansen bærer en preussisk talar, dvs. en sort præstekjole med hvid krave, som er den mest anvendte i de tyske lutherske kirker. Derover en farvet stola, som er fremstillet i Guatemala af et kvindeprojekt, støttet af Kirkernes Verdensråd. Den er en afskedsgave til Christa fra ”Frauenwerk Herzugtum Lauenburg” i 1996.
Erik Holmgaard bærer over sin sorte præstekjole den hvide alba og over den bæres den grønne messehagel.
Marianne Christiansen bærer over sin fløjls-bispedragt en hvid alba under bispekåben, som er tegnet af Dronning Margrethe. Desuden sit guld-bispekors om halsen. (se mere om bispekåben her)
Jakob Damm Knudsen bærer sit almindelige ornat og en skjorte med knækflip under pibekraven, ligesom også Erik Holmgaard og Marianne Christiansen bærer en.

Den nye grønne messehagel

Blev taget i brug søndag den 22. maj 2016 - Trinitatis søndag. Ved gudstjenestens begyndelse gik kirkens to præster ind i kirken iført hhv. den gamle og den nye messehagel. I koret stillede de sig ved siden af hinanden, så man rigtig kunne se, hvor meget vi trængte til at få en ny.

Den nye hagel blev præsenteret endnu mere indgående ved en efterfølgende reception i Sognehuset, hvor kunstneren bag messehagelen Svend Boe Hauggaard fra Tønder uddybede tankerne bag motivet: Korset, livstræet og vinranken. Det er ikke lige og symmetrisk, men lidt skæv, ikke skråsikker, men der er plads til tvivlen, til det søgende, til væksten. Som kunstner søger han efter det ultimative billede, men har endnu ikke fundet det, men er altid på vej. Sådan er det: det organiske, det vokser og forsøger at sprænge rammerne, det favner livstræet, symbolet på liv og opstandelse. Også den tekniske side blev belyst: den er skabt af kraftig uld, der er indsyet silke- og guldtråde. Den vil sikkert kunne holde i 100 år!

Også Birthe Tange Lauridsen, som har været en af drivkræfterne bag indkøbet, fortalte om processen, og at det lykkedes at skaffe midler gennem Schaumanns fond. Repræsentanter fra familien var til stede og fik overrakt en buket blomster. Også biskop Marianne Christiansen, som bor i sognet, fik ordet og kædede motivet sammen med vores sommersalmer og -sange om "det sommergrønne klæde", et billede af os og menigheden. Menighedsrådsformanden Rasmus Hejsel gav en opsamling og takkede alle, der har medvirket ved processen og afviklingen af dagen.

Fra ibrugtagning af den nye grønne messehagel 2016