Kirkens Historie og gamle billeder

Kirken er formodentlig Haderslevs ældste kirke, og regnes for opført i 1100-tallet. Det er en romansk kvaderstenskirke, som i gotisk tid (1400-tallet) har fået opført et lavt tårn i vest. Samtidig fik koret gotisk krydshvælv. Sakristi og kapel blev tilbygget i 1877-78.

Kirken var i middelalderen viet til Sankt Søren og kaldes også i dag Sct. Severin Kirke. Sankt Søren eller Sct. Severin, som kirken har navn efter, var biskop i Køln, og levede omkring år 400. Han var en god hjælper mod sygdomme, og da han også var god mod fanger, kaldtes han også "Søren pilkelås", d.v.s. den, der er dygtig til at dirke låse op. Hans helgendato er 23. oktober. 

Den ældste afbildning af kirken finder vi på Braunius prospekt fra 1585, hvor vi øverst til venstre ser Gl. Haderslev Kirke med lavt tårn og måske apsis. Hele prospektet ses nedenfor. Det viser sig at være meget præcist i væsentlige detaljer. Derfor er spørgsmålet, om der har været apsis, eller om det blot er en markering af koret.

Tårnet blev i 1911-12 forhøjet til det nuværende med tørninglensk spir, dvs. et spir der rejser sig over fire gavle. I 1926 (gen)opførtes en apsis mod kirkens østside. Kirken gennemgik en grundig istandsættelse i 1952-59 ved arkitekt Rolf Graae. Ved seneste renovering i 2018-19 blev indretningen i det store og hele bevaret med Graaes udtryk, men flere moderniseringer er foretaget.

Til højre vises en række billeder: Tre af dem er fra Nationalmuseets bogværk Danmarks Kirker Haderslev Amt, som blev udgivet i 1954. Desuden fotos, som vi har i kirken. Vi ser kirken før 1911. Sakristiet og kapel nord for koret var blevet bygget i 1877-78. Senere - i 1983 - blev der bygget et nyt kapel ved indgangen til kirkegården, og sakristi-bygningen blev ombygget og indeholder i dag dåbs- og præsteværelse, toilet mv.

Dernæst Gl. Haderslev Kirke fotograferet i 1903. Her ses den dekorerede korvæg med motiv fra Jerusalem og Oliebjerget. Pulpituret gik helt ud over stolestaderne. Det blev ændret, da apsis blev bygget i 1926.

Så følger et par billeder fra perioden mellem 1926 og 1952. Vi ser de gamle jernlysekroner, som blev udskiftet med messingkroner, som oprindelig kom fra Hertug Hans Hospitalskirke. De gamle jernlysekroner hænger i dag i spisestuen på Haderslev Vandrehjem. Læg også mærke til, at der over lydhimlen er en figur af den sejrende Kristus. Den bortkom under restaureringen i 1952-59, og er ikke set siden.

Derunder er kirkens interiør umiddelbart efter at Hjalte Skovgaard malede sit freskomaleri i apsis. Her ses også de gamle stolestader, som umiddelbart efter blev udskiftet med de nuværende.

Nederst kirken før tårnet blev hvidkalket ved restaureringen i 1950-erne.

Vigtigste kilde til kirkens ældste historie er Nationalmuseets værk "Danmarks Kirker, Haderslev amt", som blev udgivet i 1954 - klik her.

Hele Braunius's prospekt fra 1585:

Præstegården

Til et sogns historie hører også præstegården og det liv, der udfolder sig der. Et særligt historisk forhold skal nævnes her: Den nuværende præstegård ved Haderslev Dam er bygget i 1974. Den afløste en præstegård, som opførtes i 1830-erne. I 1870 oprettede landskirken et præsteseminarium, der skulle efteruddanne de tyskuddannede præster, der nu skulle virke i de dansktalende egne. Det præsteseminarium fik til huse i denne præstegård. Seminariets virke er grundigt beskrevet i "Nordslesvigsk Kirkeliv 1880-1920" af pastor A.Popp i Hygum. Hæftet udkom i 1925 - læs artiklen her.

Den gamle præstegård lå på samme grund, der dengang strakte sig helt op til Ribe Landevej. Kort tid efter at den nuværende præstegård blev bygget, blev den gamle nedrevet, og grunden op mod Ribe Landevej blev udstykket.

Til den gamle præstegård hørte tidligere avlsgård og et jordstykke, der nu er afhændet til Golfbanen. På kortet (fra historiskatlas.dk) er med rødt angivet den gamle præstegård og med blåt den nye - nuværende.

Gamle postkortbilleder

Vi har fået lov til at vise billeder af postkort fra Peter Schaffer Hansens store samling. Her vises, hvordan kirken har set ud i tidens løb. De ældste er fra omkring 1900, og viser kirken både udefra og indefra. Det var i den tyske periode, hvad der også kan læses på postkortene. Tårnet stod med rå mursten indtil det blev kalket ved den grundige restaurering i 1950-erne. Det ses på det farvelagte billede fra ca. 1915, hvor man også kan se det gamle møllehus. Et billede viser kirken, mens Omfartsvejen og Damparken blev anlagt. 

Hvis andre er i besiddelse af gamle billeder af kirken, hører vi gerne fra jer!

Kong Christian X besøgte Gl. Haderslevs kirkegaard

Fra Gunnar D. Johnsen, Aarhus har vi modtaget nedenstående billede / postkort, som han formodede var en begravelse af en prominent person, idet der både er fane og dekorerede personer.

Efter nærmere korrespondance og undersøgelser fandt vi ud af, at det faktisk er et billede fra Genforeningen i 1920, hvor Chr X også besøgte Haderslev den 10. juli. Efter en gudstjeneste i Vor Frue Kirke (se billeder fra Peter Schaffer Hansens samling. Klik her) kørte man bl.a. til Gl. Haderslev Kirkegård.
Billedet findes også i Det Kongelige Biblioteks billedarkiv, hvorfra vi viser et udsnit i større opløsning nedenfor:

Vi ser kongen med følge, og til venstre Laurids Skaus høje gravsten, hvor der er en fane.

I bogen ”En Konges Ridt” fortælles detaljeret om Kongens tur gennem Sønderjylland. Om besøget på Gl. Haderslev kirkegård 10. juli 1920 står der på side 42:
Efter Audiensen i den hvide Sal (på Harmonien), der varede en halv Time, gik Kongen og Følget en Tur gennem Haven, for saa at stige i de ventende Automobiler og køre til Gammel Haderslev Kirkegaard og Klosterkirkegaarden, hvor der nedlagdes Kranse paa Laurids Skaus og Hjort Lorenzens Grave samt den store Krigergrav. Paa Klosterkirkegaarden havde Kongen Lejlighed til at hilse paa Maleren Harald Slott-Møller. Fra Kirkegaardene kørte Kongefamilien, hilst af Befolkningens Jubel, til Havnen og gik om Bord i „Dannebrog", medens Krydseren „Hejmdal" saluterede.
Hele bogen kan læses her.

Andre historiske billeder

I samme periode holdt KFUM-Spejderne korpslejr på Skamling, og en del af spejderne overværede kongens ridt over grænsen og fulgte hans besøg i Haderslev. Her ser vi dem foran Sognehuset, da kongen besøgte kirken og Laurids Skaus grav. Billedet har vi ligeledes modtaget af Gunnar D. Johnsen, Aarhus.

KFUM-Spejdernes 60 års jubilæum i Haderslev 19. maj 1979:

Historien bag billedet:
Da Haderslev-gruppen blev 50 år lykkedes det at samle ca. 13 gamle drenge, som med lånte instrumenter genoplivede orkesteret. Ved 60-års jubilæet blev de spurgt, om de ville gentage succesen, og det lykkedes igen at samle de 13. Kun én af de gamle drenge boede i Haderslev, resten fra Skagen til Broager og fra Esbjerg til København. Billedet er taget efter gudstjenesten. Til historien hører, at året efter optrådte de 13 gamle drenge ved  søndagens lejrbål på ”Langeskovlejren” i 1980.