Kirkegården ved Gl. Haderslev Kirke

Kirkegården ligger rundt omkring Gammel Haderslev/Sct. Severin Kirke ved omfartsvejen på nordsiden af Haderslev Dam, hvorfra kirkegården hæver sig i terrasser mod kirken. Kirkegården omkring Gl. Haderslev Kirke er sikkert lige så gammel som kirken. Den er stadig i brug, men de fleste begravelser / bisættelser med urnenedsættelser finder i dag sted på Damager kirkegård.

Ved indgangen til kirkegården fra P-pladsen ligger kapellet, der blev bygget i 1983. Der er meget enkel indrettet med lamper og et trækors.

Syd for koret står en mindestøtte fra 1864 over Laurids Skau med indskriften: "Efterslægten rejste denne sten".
Laurids Skau, gårdejer og politiker, er kendt for sit nationale virke for danskheden i Sønderjylland. Han fremtrådte som en vindende agitator og taler, ikke mindst ved Skamlingsbanke-møderne i  1843 og 1844.

De fire uopdragne børn

Vest for våbenhuset står en gravsten over Karen Lund med en lidt usædvanlige indskrift. Sentensen om de efterladte "4 uopdragne børn" kalder på smilet og den muntre kommentar, men tekstforfatteren har villet pege på den tragedie det er, at fire småbørn mister deres mor.

Under overskriften "En sørgelig skæbne bag en gravsten på Haderslev Kirkegård" kunne man læse følgende den 17. marts 1976 i Haderslev Ugeavis:

Læsere, der har deres faste gang på Gl. Haderslev Kirkegård, vil måske have bemærket en lille gravsten med følgende indskrift:
"Herunder hviler støvet af Karen Lund, fød Laugesen, fød i Gildbjerg Lindknud Sogn den 1ste Mai 1792, død i Haderslev den 3de November 1842 i en Alder af 50 Aar 6 Maaneder og 3 Dage. Hun efterlader en sørgende Ægtefælle med 4 uopdragne Børn, som helliger hende dette Minde."

Historien bag denne indskrift er ganske sørgelig, men fordi den både er lærerig og interessant, har vi besluttet, at lade beretningen om Karen Lunds dramatiske endeligt udgøre næste afsnit i den populære artikel-række: ”Spændende historie”.

Selvom historien skulle udvikle sig til noget ganske voldsomt, var optakten til de dramatiske hændelser noget så lyst og uskyldigt som indkøbet af en ny damehat.
Historiens hovedperson, Karen Lund, havde været i byen og var – såre naturligt – blevet fristet til at købe en smuk og koket hat. Karen Lund tog straks hatten på og begav sig glad mod Storegade, hvor hendes mand drev en slagterforretning. Fruens humør faldt dog ikke så få grader, da hun trådte ind i forretningen og mødte sin mands fortrædelige blik. Historien melder ikke noget om, hvorfor manden var i sort humør, men man kan jo gætte på at en stram økonomi har fået ham til at fare i flint over hustruens (overflødige) indkøb. Et er i hvert fald sikkert: Ikke så snart fruen var indenfor rækkevidde, snuppede den vrede ægtemand hatten, lagde den på huggeblokken, og hakkede den i småstykker med sin store kødøkse!
Hustruens første reaktion har nok været en umådelig vrede, men efter nogen tid blev arrigskaben afløst af fortvivlelse og dyb sorg. Så dyb har sorgen været, at Karen Lund til slut besluttede at tage sit eget liv.
Om denne del af historien ved man kun lidt, men at fruen kort tid efter optrinnet i forretningen hængte sig på familiens loft er en historisk kendsgerning. Den chokerede ægtemand, der jo næppe havde regnet med hans raserianfald skulle få så stærke konsekvenser – måtte den næste dag begive sig til rådhuset, for at give myndighederne en forklaring på hustruens sørgelige skæbne.
Fra dette møde ved man kun, at den sørgende ægtemand oplyste, at han og konen havde haft ”en lille malør…