Grundplan med inventar

Kirken minder med sin placering på kirkegården og med sin indretning i højere grad om en landsbykirke end om en købstadskirke. Den er enkel, let at overskue, og man befinder sig hurtigt godt i den.
LÆS MERE OM KIRKEGÅRDEN

Kirkens indre bærer præg af mange om- og tilbygninger. Der er fladt bjælkeloft i kirkeskibet som i de fleste romanske kirker. Koret har krydshvælvet loft fra gotisk tid, det gælder også tårnrummet. Herfra stammer også den spidsbuede triumfbue mellem kor og skib.

I kirkens våbenhus ligger en lille gratis guide til besøg i kirken. Den kan downloades her - klik på billedet.

1. Kirken gennemgik en grundig istandsættelse i 1952-59. Her fik kirken et nyt granit-alterbord, med tre græske kors på forsiden og en halvkreds med plads til 12 lys - tegnet af arkitekt Rolf Graae. Lysestagerne på alteret er store bronce-stager fra 1609. På den ene står giverens navn: Kierstin Nisses. På den anden: Gudstjenesten til ære og denne menighed giver Nis Brun, feldbereder, disse små lys, anno 1609.
På alteret står et krucifiks skåret af Hjalte Skovgaard i 1953. Det er inspireret af de romanske kongekrucifikser.
Apsis blev dækket af fresker ligeledes af af Hjalte Skovgaard, og fremstiller det syn som Johannes så det ifølge Joh. Åb. kap. 4-5. Apsis bliver belyst af en lysbue i gulvet.  LÆS MERE

2. Ved døren mellem kor og  sakristi står en renæssancegravsten i gotlandsk kalksten over kirkens første lutherske præst Mikkel Knudsen (1545-1574), men den er meget forvitret. I bogværket "Danmarks Kirker" er billedet fra omkring 1950 måske en anelse tydeligere.
I optegnelser fra 1775 fremgår det, at den lå ved alterknæfaldet, og det forklarer at stenen er slidt. Inskriptionen lyder: "Anno 1574 up gronen Donner tach is de erwerdi Her Michel Knudsen In godt selich entslapen, den g o (?)" - I året 1574 på Skærtorsdag er den ærværdige hr. Mikkel Knudsen salig sovet ind til Gud...  I 1590 er tilføjet en indskrift over hans hustru Kattrine. Derunder et skjold med forskellige symboler.

3. Den gamle altertavle - eller rettere en del af den. Det drejer sig om midterfeltet af en renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Midtermaleriet stammer fra midten af 1700-tallet. Altertavlen blev fjernet omkring 1900 og først placeret i sakristiet, og fra 1950-erne ophængt på en mur i rummet over tårnhvælvingerne. Herfra er den blevet hentet ned og istandsat eller konserveret i forbindelse med renoveringen af kirken 2018/19. LÆS MERE

4. Døbefonten er fra 1200-tallet og et meget fint eksempel på en velhugget romansk granit-døbefont. Den har fremspringende hoveder og felter med løver og drager. Desuden en sjælden lille detalje med Korset og Den tomme Grav over det store hoved. Dåbsfadet er fra sidste halvdel af 1600-tallet. Dåbskanden er et tysk arbejde fra 1910, hvor motivet er: En pelikan, som nærer sine unger med sit blod. Dåbsfadets druer og kandens pelikan viser således hen til nadveren. - Efter at have stået tæt op ad korbuen er døbefonten nu rykket lidt frem fra væggen og tilbage i koret, så der er bedre plads omkring den. Det betyder også, at et Livstræ, der har været skjult ind mod væggen er kommet frem. LÆS MERE

5. Prædikestolen bærer årstallet 1609, og bærer præg af en kraftig istandsættelse i 1871. De fem figurer: Kristus og evangelisterne er originale. En latinsk indskrift gengiver Jesu ord fra Matt. 10,20: "Det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer".
Lydhimlen blev opsat i 1723 og havde oprindelig den opstandne Kristus øverst. Men ved restaureringen i 1950-erne er den forsvundet.  LÆS MERE

6. Flygel. Efter renoveringen i 2018/19 blev der anskaffet et godt flygel, som bruges i forbindelse med moderne salmer i gudstjenesten, til kor og koncerter. Det er et Kawai GL-30 fra firmaet Juhl Sørensen i Aarhus  sponsoreret af flere lokale fonde. Det har en god klang og passer til kirkerummet.

7. Et markant pulpitur præger kirken.  Det blev opført i 1706, hvor det blev nødvendigt at skaffe ekstra pladser i rummet - og det anvendes også i dag, hvor kirken ofte har mange kirkegængere. Oprindeligt gik det længere ud over stolestaderne mod nord. Men det blev gjort smallere og forlænget mod vest, da apsis blev bygget i 1926. Det ses på gamle fotos.

8. Lysekronerne. Nårmest koret hænger en renæssancekrone fra 1500-tallet, som er kopieret i kronen nærmest orglet. I modten hænger en barokkrone fra 1600-tallet. De er flyttet hertil fra Hertug Hans Kirke, og de tidligere smedejernslysekroner hænger i dag i spisestuen på Haderslev Vandrehjem.

9. Orglet er bygget af Marcussen & Søn, Aabenraa i 1970 og senest renoveret i 2006. Det er et velklingende orgel med 17 stemmer.
LÆS MERE

10. Vrængemaske - et gammelt kalkmaleri, som igen er kommet frem i lyset efter at have været overkalket.

11. Kalkmaleri med en biskop og en krukke med blomster - måske et Mariasymbol. Desuden findes et kalkmaleri på korbuen over døbefonten: IHS Iesus Hominum Salvator - Jesus menneskets frelser.

12 Våbenhuset blev tilføjet i 1911. Der findes en jernbunden kiste fra 16-1700 årene og en mindre jernbunden pengekasse fra 1700-tallet. Desuden hænger der på vestvæggen en præstetavle med navnene på de lutherske præster siden reformationen. Den blev finansieret af en anonym giver. Indskriften ajourføres, hver gang en ny fastansat præst tiltræder.
Mens Georg S. Geil var præst ved kirken skrev han et lille hæfte om præsterne. Teksten kan læses her.

13. Den gamle romanske tympanon er flyttet hertil. Den er fra kirkens opførelse, og har som motiv korset mellem to livstræer og desuden sol og måne. Den har et meget svagt relief. Derfor er motivet optegnet her. LÆS MERE

14 Præsteværelset indeholder faciliteter for præsterne under gudstjeneste. Bl.a. skab til messehageler. Men der er også fotografier af præster ved kirken gennem årene. Læg mærke til, at de tre første ikke har pibekrave, idet de var tyske præster før 1920.

15. Dåbsværelset er indrettet til at tage imod dåbsgæster før gudstjenesten. På væggen hænger der et antependium - et alterbords-forside-tæppe fra 1689. På grund af vinduesspejlinger er det fotograferet lidt fra siden. I et skab på gangen opbevares en gammel klingpung.