Døbefonten

Døbefonten i Gl. Haderslev Kirke er en fornem romansk granitfont, hugget i en blågrå granit, formodentlig fra 1200-tallet. Den har en diameter på godt 80 cm. og er kun udhulet til halv dybde. Fonten står på en fod i en mere rødlig granit. Den er formet som en omvendt terningekapitæl, der slutter af med et rundbånd foroven mod selve fontkummen.  Hjørnernes knopper har formodentlig været hoveder, der nu er forvitrede, ligesom udsmykningerne i de fire arkader er det. Men det er efter alt at dømme fire plantemotiver, måske ”livstræer”.

Det mest bemærkelsesværdige ved selve fonten er de  tre fremspringende hoveder, der deler kummen i tre felter. Det største hoved er ca. halvt så høj som kummen, mens de to andre har samme højde som rankefrisen. Under hovederne markeres klædedragten på en munk eller præst? I feltet til højre for det store hoved er der en bortvendt drage med en tvedelt tunge og to cirkelformede figurer. Til venstre er det en bortvendt løve, med rejst hale og  en lang tunge. På det brede bageste felt er der intet fremspringende hoved, men de to spidssnudede dyr (svin?) vender sig mod en plante - et livstræ - og æder i roden af det.
Denne detalje har været næsten skjult i århundreder siden døbefonten blev flyttet fra vestenden af kirken efter reformationen. Måske har den først været placeret inde i krogen ved triumfbuen og nordlige mur, for det tyder billedet i Mackeprangs store værk "Danmarks middelalderlige døbefonte" fra 1941 på. Hvor gammelt det billede er, vides ikke, men på et gammelt postkort fra omkring 1900 er den placeret tæt op ad korbuen. Ved restaureringen 2018/19 blev døbefonten flyttet lidt ud fra væggen og lidt tilbage i koret, så der er bedre plads omkring den, og nu kan livstræet bedre ses.

Øverst på fonten løber der en rankefrise, som vi kender dem fra mange romanske stenarbejder. Den afbrydes af de tre fremspringende hoveder.  Aller øverst oppe på døbefonten løber der hele vejen rundt en tovsnoning, som i den romanske kunst altid skal markere en grænse. Her er det naturligvis grænsen mellem dåbens frelse indenfor og de livsødelæggende kræfter udenfor. Lige inden for tovsnoningen - på den flade øverste kant - løber en forhøjet linje, som slår en bue ud på hovedernes overkant. Ude på det store hoved indrammer denne forhøjede linje en fordybning med en forhøjet kant, der samler sig  i et kors i svagt relief. Fordybningen har været en lysestage, hvori der har stået et dåbslys, men den er også udtryk for en dybere sammenhæng, nemlig: Korset og den tomme grav.

I denne lille sjældne detalje trækkes der linjer langt  tilbage i kirkehistorien - helt tilbage til de første kristne. Linjer og sammenhænge mellem korset og opstandelsen, hele påskens drama - og dermed også til sammenhængen mellem dåb og nadver, dåbs- og påskelys,  liturgi og kirkeindretning, og ikke mindst i vore salmer. Sammenhænge, som vi næsten har glemt eller måske ikke altid været lige opmærksomme på, men som alligevel udtrykker noget væsentligt.

I en artikel fra 2016 trækker jeg nogle af disse linjer op: KLIK HER OG LÆS artiklen:
Korset og den tomme grav - En lille sjælden detalje på døbefonten i  Gl. Haderslev Kirke og baggrunden for den.
Billederne af døbefonten i artiklen er tager før rensning og konservering af døbefonten. De giver derfor også et indtryk af, at fonten trængte til det.