Du er her: 

Karens klumme 5 - Rædsel!

 

Rædsel :

Som 6-årig gik jeg jævnligt den kilometer, som skilte mit hjem i den lille landsby fra min farmor og farfars husmandssted . På vejen passerede jeg landsbyens smedje, og et par gange havde jeg været med inde at se et vognhjul blive repareret . Ret voldsomt ! – Og så en dag hørtes, at smeden var død . Jeg vidste næsten ikke, om jeg turde gå forbi , - men der skete jo ingenting !

Dagligt skulle jeg hjemme fodre høns og samle æg ind . Det var hyggeligt, og flere af hønsene havde jeg givet navne. De var kælne. Og når de fik hovedet hugget af og flaksede i græsset, var det bare naturligt !

Som 7-årig mødte jeg i skolen på skift kl. 8 og kl 11 , og en formiddag , da jeg var i hønsehuset, kunne jeg ikke komme ud igen. Rædslen steg mig til hovedet, og jeg slog på døren, hvor krogen udvendig var faldet ned i hak, da jeg lukkede indvendig . Lugen direkte ud til møddingen åbnede jeg og kaldte på min mor, som intet hørte inde i huset. Til sidst måtte jeg prøve at kravle ud den vej. Det var rædselsvækkende , men endnu værre for mig var, at jeg nok kom for sent i skole , når jeg også skulle vaskes og skifte tøj forinden. Det ville være så flovt !

Senere har jeg erfaret mange slags rædsel, - lige fra den spændende forventning til det uhyggelige, fra leg til alvor.

Men hønsehuset står stadig klart i erindringen.

Karen Hedver Kristensen vandt ved vores bankospil til Medarbejder- og Frivilligfesten et gavekort på en måneds blok på vores hjemmeside efter eget valg.
Derfor vil vi i hele januar have mulighed for at læse "Karens klumme", hvor Karen løbende sender tekster - tanker i tiden, fotos og andet godt til hjemmesiden - så velkommen til "Karens klumme"  

 

 

 

Del dette: