Du er her: 

Fernisering med Liz Plerup 17.11.

Liz Plerup åbner dørene for ny udstilling

Sognehuset ved Gl .Haderslev kirke har åbnet for en ny udstilling i lokalerne på Storegade 93. Denne gang er det Liz Plerups malerier der pryder væggene. Liz Plerup har tidligere boet og arbejdet 20 år i Sydspanien med sin mand. Derfor er hendes malerier stadig inspireret af lyset, bjergene og landskabet fra de sydlige himmelstrøg. Liz er i dag bosat i Haderslev, hvor hun også har Galleri Li-z.
Derforuden er hun tilknyttet det lokale kunstnerfællesskab bag ”Åbne døre”, som hvert år står bag et kulturfremstød i september.

 

Fernisering

D. 17. november ca. kl. 11.30, middelbart efter søndagens gudstjeneste, afholdes der fernisering i Gl. Haderslev Sognehus, Storegade 93. Alle er velkomne og Liz Plerup vil være til stede og fortælle om udstillingen. På facebooksiden Galleri Li-z kan du læse og se mere om Liz Plerups malerier.

Udstillingen kan ligeledes ses i kirkekontorets åbningstid.

Del dette: