Du er her: 

Legestuen Musik og Leg

Går du hjemme med dit barn og mangler fællesskab med andre i samme situation? Så er Gl. Haderslev Kirkes legestue ”Musik og Leg” måske noget for dig.

Legestuen ”Musik og Leg”
Hver onsdag mødes børn i alderen 1-5 år og deres far eller mor i Gl. Haderslev Kirke kl. 9.30 til et anderledes legestuetilbud. Her er musik, sanglege, og bevægelse i centrum.
Judith Kristesen, som er organist ved kirken, har tilpasset de forskellige elementer hun bruger til sine Babysalmesangshold til de 1-5 årige, de har nemlig brug for mere bevægelse, sang, og fortælling. 
Efter ca. en halv times tid i kirkerummet, fortsætter resten af formiddagen i Sognehuset. Her er der tid til at spise formiddagsboller sammen. Bagefter er der fri leg og samvær. Ved 11.30 tiden er det tid til oprydning og hjemtur. 

”Musik og Leg” er for alle
Legestuen er åbent for alle der både ønsker kvalitetstid med sine børn, og samvær med andre voksne.
Der kommer i dag forældre der for tiden er ledige, samt forældre der har valgt at tage orlov for at passe børnene hjemme. Men der er også plads til bedsteforældre som ønsker kvalitetstid sammen med børnebørnene. Det kan være skønt med et fridag midt på ugen fra institutionen sammen med bedste.
Ligesom andre legestuetilbud er der ingen tilmelding. Man dukker op, de onsdage man kan. 
Tilbudet er gratis for børn, og voksne betaler 20 kr. pr. gang.
Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Kirke- og kulturmedarbejder Vibeke Hansen Vibe, kkm@glha.dk eller tlf. 21413809.

Del dette: