Kunstudstillinger

I løbet af året arrangerer et kunstudvalg ved kirken udstillinger i Sognehuset med både anerkendte kunstnere og lokale kræfter, der er med til at danne en god ramme om de mange ting, som sker i Sognehuset.

 

 


Udstiller i Sognehuset: Merete Skøtt

Merete Skøtt står for en ny udstilling

Søndag den 28. juli efter højmessen er der fernisering på en ny udstilling med billeder af Merete Skøtt fra Haderslev.

"Hvert maleri er sit eget univers med de øjne som ser det"

Sådan skriver Merete som motto over sine billeder, og hun fortæller selv: Jeg er nok mest kendt for mine fantasifugle, ugler, giraffer, klovne, huse, træer, ja altid glade farver. Jeg afprøver nye teknikker og har undervist i disse. Har afprøvet alle former indenfor det kreative univers, eks. syning for voksne, silkemaling, patchwork, etc.
Startede med malerier da jeg passede min kræft syge mor indtil hun gik bort for 14 år siden, hun har også altid været kreativ, og jeg er så fortsat. Det giver en ro og fordybelse, og inspiration kommer snigende alle vegne.

Læs mere om Merete Skøtt og se flere billeder på: www.meretes-design.dk

Man kan se udstillingen i kirkekontorets åbningstid eller ved arrangementer i Sognehuset.